Mamma Mia for en film!
Den gjorde mig “glad i låget”, som anmelderen i min avis udtrykker det. Egentlig er jeg ikke ABBAfan og havde svoret, at en film som denne er ren økonomisk spekulation, som jeg ikke ville spilde min tid på. Blev så alligevel lidt nysgerrig og tog i biffen sammen med Mathilde, og begge havde vi en herlig aften foran biograflærredet. Der var det hele: Skuespil med et selvironisk glimt i øjet, musik, der vækkede minder fra kassettebåndoptagerens tid og dans, der fik egne ben til at spjætte. Jo, vi morede og hyggede os, og vi var bare så glade i låget, da vi forlod biffen.

Med disse gode vibrationer i kroppen vælger vi at tage Politikens anmeldelse, som ren underholdning. Ord som “tåkrummende” og “pinsel” må være en ironisk udtryksform, eller er der noget, jeg har misforstået?