Historien om sortnæserne

En gang for ikke særlig længe siden drog to blegnæser fra Danmark ud i de grønlandske fjelde. Endelig langt om længe havde de snøvlet sig sammen til at besøge deres gode, gode venner i Nuuk, og sammen sejlede de alle ud på hyttetur dybt inde i Godthåbsfjorden.

Hytten var bundfrossen, men det tog ikke lang tid, før der var gang i komfuret og petroleumsovnen, og der helt alene i fjeldet sad de og spiste og drak som grever og baroner. Den lange sejltur, den friske luft, den lækre mad og den gode vin fik snart øjenlågene til at dale, og de ænsede knapt nordlyset på himlen udenfor.

Blegnæserne og deres venner snorkede som stude under de varme dyner og vågnede først noget sent den næste morgen, hvor der skulle købes ind i bygden på den anden side af fjorden.

“Hvordan er det du ser ud”, sagde den ene blegnæse til den anden. “Du er jo helt sort om næsen”. “Det er du også”, sagde den anden. “Jamen hov, vi er alle sorte om næserne”, sagde de til hinanden og skreg af grin. “Har der været nogen på spil i nat?”

Jo, der havde været noget på spil – og noget ikke helt ufarligt endda! Flammen i den lille petroleumsovn, som skulle holde dem varme om natten, havde oset,  så der i søvnen havde de alle indhaleret sort røg gennem næseborene – uha!

_DSC1481

Se, det var historien som sortnæserne, som slap med forskrækkelsen, og som efter en næsevask kunne tage på indkøb i bygden.

Dette indlæg blev udgivet i Grønland, Skræmmende. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s