23 km, der blev til 30, og til kaffe hos skotte med kilt og sværd

DSCF0457

 

Dagens vandring fra Drumnadrochit til den lille flække Invermoriston var én af de lange etaper, men at den skulle blive til lidt mere end 30km, havde vi nok ikke forestillet os. Kort efter start kom vi forbi en pottemager med café i værkstedet, og en gang formiddagste med whisky-fruit-cake var på sin plads. Pottemageren var ikke hjemme, men i køkkenet huserede ægtemanden, en ældre, kuglerund herre med et væsen, der for længst burde være castet til Barnaby-serien. “My mother-in-law keeps trying to kill me with all her homemade cakes and pastries….”, knurrede han,  og her mente han vist ikke giftmord- næh, det var vist mere noget med fedt om maven. På vej ud fra potteriet, fik vi et venligt råd med på vejen: “You can take a shortcut, just follow the path after the gate…”

Et shortcut blev det nu ikke. Vi tog fejl af stierne og endte på vej op ad et bjerg med lyng og får og besluttede først at vende om og gå ned igen, efter vi havde forvisset os om, at der ikke var en sti ned af bjerget på den anden side. Havde der været det, havde vi (måske) kunne finde tilbage til vores oprindelige rute igen. Det tog et par timer, før vi igen var tilbage ved pottemageren og fandt den rigtige sti. Vi havde jo egentlig ikke travlt; skulle blot nå frem til vores bordbooking på Invermorriston Hotel ved 19.30 tiden. Life is so simple when hiking 🙂

Det blev meget en lang vandring med skinneben, der var blevet godt ømme af den ikke-planlagte bjergbestigning, og vejen videre gennem pinjeskov gik både op og ned. Det sidste var det værste, for her gjorde det mest ondt i benene! Omkring syv km fra dagens mål kom vi ned til vejen langs Loch Ness og fik øje på et kaffeskilt inde i en have.

DSCF0587

Vi blev budt indenfor i det, der var familiens private spisestue. Husmoderen tog sig af kaffebrygningen, og hendes kiltklædte mand serverede kaffe og fruit-cake. Midt i det hele fik familien private gæster, og de blev bænket sammen med os omkring spisebordet, og så kom whisky-flasken på bordet. Ikke til os, men til gæsterne. Skottemanden var lille og rødhåret og havde nok sine meninger både om skotske fiskeregler og om englændere generelt. For at understrege, hvad han mente om englænderne, trak han et sværd frem og erklærede Skotland uafhængigt: “I vote Yes!!” Ingen tvivl om, at typer som ham nok skal holde et selvstændigt Skotland gående, når nationen stemmer her midt i september. Vi talte med flere skotter om dette, og holdningerne til uafhængighed er meget forskellige. Det bliver et spændende valg for Skotland, og uanset udfaldet vil resultatet nok komme til at præge landet og befolkningen lang tid fremover.

Turens sidste syv km endte med at blive dagens værste med endnu flere opstigninger og nedstigninger, og vi var ikke mange sure sild værd den aften, da vi – noget forsinkede – spiste middag på Invermorriston Hotel.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Skotland. Bogmærk permalinket.

Et svar til 23 km, der blev til 30, og til kaffe hos skotte med kilt og sværd

  1. Anne siger:

    Pyyy tør vi nu stadig efter de udfordringer du beskriver her 😉

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s