I slusebyen Fort Augustus var det slut med Loch Ness og vandring i højt terræn. De værste stigninger var nu overstået, og foran os ventede blide stier langs med Den Kaledonske Kanal.
Fort Augustus er en billedskøn, lille by for enden af Loch Ness, og bybilledet var stærkt præget af turister, der kom for at se og opleve slusesystemet. Vi lod os nu ikke anfægte af de uvante folkemængder, og det lykkedes også denne dag af snuppe en middagslur – denne gang på den friserede plæne langs med sluserne.
Dagens aftensmåltid snuppede vi på pub’en,og endnu en gang måtte vi lige smage en gang “fish and chips”.