Sejlads i skærgården

Der var sol på teltet her til morgen; en perfekt dag til shorts og sejlads i skærgården. 

Fra Dalarö var der tre kvarters sejlads til Nämdö med nord-syd-færgen. Der var stop ved en hel række små skærgårdshavne, og for os gjaldt der om at vælge en ø, hvor vi kunne øvandre et par timer for så at tage færgen retur igen. 

Fra færgehavnen (et bolværk og en infotavle) fandt vi en afmærket rute på omkring seks km. Turen gik ad grusveje, på smalle stier gennem skov og ud over græsenge med en flora så fantastisk! Vi så en del vilde orkideer, bl. a plettet gøgeurt.

  
Vi mødte stort set ingen mennesker på turen. Der var et landbrug og de traditionelle røde huse, og vi har læst os til, at der på øen er 35 fastboende. Midt i ingenting stødte vi på fire lyshårede piger, som havde indrettet sig ved vejkanten med en kage- og saftevandsbod. Nybagt kanelbulla til seks kroner og flädern saft til 1 kr gjorde godt der midt på stien. Vi fik en lille sludder, og de kvitterede lidt genert med fnis over de to danskere.  

Den sidste km til færgehavnen Solvik gik i rask trav, og vi nåede kun lige med nød og næppe færgen. En sød pigematros fik kaptajnen til at lægge til kaj en gang til, så vi kunne springe om bord. Kaptajnen hilste venligt på de uvante skærgårdsejsende, og pyha, vi nåede dagens sidste færge! 

Dette indlæg blev udgivet i Ferie, Stockholm 2015 og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s