Tekstilformidler Tine Vessel arbejder med og underviser i de gamle håndarbejdsteknikker, og broderi og ryateknik bliver til kunstværker i hendes hænder. Mathilde og jeg har brugt vores lørdag sammen på kursus i Tines broderisalon i Nitigade på Frederiksberg, hvor vi har arbejdet med forskellige ryateknikker. Fem timer er fløjet afsted, og nu går turen hjem med påbegyndte værker i tasken og masser af kreative ideer i hovedet.
Tines moodboard i salonen var herlig inspiration til, hvad man kan bruge garn til. På hendes blog theneedlehasapoint kan man følge hendes arbejder.