Ja, øen er en stor vulkan, men faktisk er vi nået et godt stykke ind i ferien, før vi endelig fik kigget ned i et vulkankrater!
Kerid, godt en 25 minutters kørsel fra hytten; et stort 55 m dybt krater med en petrolgrøn sø nede i bunden. Vulkanen var eksploderet for 6500 år siden, og i dag et af Islands turistattraktioner.
Vi havde fået mod på mere vulkan og besluttede at køre mod nordvest op mod det indre højland, og kun takket være et par kraftværker langs vejen, var der asfalteret vej op til Hrauneyjar.
Havde det ikke været skyet,havde vi kunne se Hekla en 30-40km mod syd. Det, vi kunne se, var uendelig højslette, sort grus, mos og lavaklipper. Overalt var der spor af vulkansk aktivitet fra for lang, lang tid siden! Det blev til en kort vandretur ud sletten, hvor vi fulgte lavastrømmens spor og kravlede på lavastykkerne, som lå hulter til bulter overgroede med mos.
Ved tanken i Hraueyjar kunne man fylde bilen, før den 253 km lange rute ind over højsletten mod nord. En rute, vores lille lejebil ikke kunne klare! Vi bemærkede, at man kunne leje jeep for en dag på tanken, så måske næste gang, vi kommer Island.
Der har hængt skyer omkring bjergene hele dagen i dag, og ind i mellem stænkede det med regn. Vejret er skiftet noget i løbet af ferien, men trods overskyet vejr og regn er temperaturerne stadig nogenlunde høje, omkring 15 grader. En dejlig kontrast til aftenens badetur i det offentlige svømmebad i Laugnavatn med thermabad på 40-41 grader. Skøøøønt! mm mm