Dagens første destinationer var Africa og Chile Haus, to bygninger opført i begyndelsen af 1900-tallet, begge med baggrund i handel ude fra den store verden. I Chile Hauz, et kæmpe hus bygget som et skib, fik vi afløb for dagens første shoppeanstinenser; Manufactum, specialbutik med alle de dyreste varer til hus, mave og have samt en foldekniv i oliventræ til Bjarne.
Frokost på kultstedet Cafe Paris med fransktalende tjenere i sorte forklæder. Ikke billigt, men meget fransk og meget magnifique!
Vi var retur med cyklerne på hotellet ved skumringstid og kørte herfra en tur i bil ud på Steinweder for at fange nogle natbilleder af havneområdet. Lidt spooky, men også spændende.
Fik jeg skrevet, at vi begge fik købt sko i dag? Det gjorde vi, og vi fik også cyklet 17 km.