Efterårsferie i Norge, kun fordi vi mødte Jens og Solveig ude på skiløjpen tilbage i april. Vi faldt i snak, og en halv time senere havde vi udvekslet mobilnumre og mails, og nu ca. seks måneder senere har vi lejet deres dejlige hytte i Hovden. Det er vi glade for! Hytten ligger ca 15 km syd for Hovden i en hyggeligt skovområde.
Søndagens vandretur blev på en 15km, op i fjeldet, hvor tågen hang tæt med kold blæst. Nede igen tog vi en lille omvej ned gennem skoven til et badested i elven. Lidt for koldt på denne årstid, men flot så det ud med tømmerbro.