Natten havde været kold med det flotteste stjernekig, og det frøs et par grader, da vi stod op og var klar til tur. Selvfølgelig var der ingen isskraber i bilen, men vi klarede den med paletkniven fra køkkenet.
Vi tænkte at flytte os lidt fra kendte områder og fandt på kortet et vandrespor vest for Hovden.
Sporet var dog ikke at finde, så i stedet fulgte vi en lille sti ud i det flotteste søområde. Søerne var forbundne med små elve, og det rislede og brusede rundt om os.
Ikke et øje, bortset fra os selv! Solen skinnede, himlen var blå, og det var bare et helt fantastisk område?
y
