Vejret gav heldigvis et alibi for at holde hjemmedag og lade baller og lår komme sig ovenpå gårdagens strabadser.
Det har været småregn i dag, og vi blev hjemme i vores hood. Kiggede lidt på norske skihytter og prøvede, hvordan det er at eje en Tesla 😂
Sol fra morgenstunden, så i dag var dagen, hvor vi skulle til tops på Store Nos, toppen af alpinanlægget.
Ruten op var hård ved benene, og det blev værre på nedturen. Stien var vasket fri for jord og grus efter heftigt regnvejr her på sensommeren, så nu var der dybe render og løse sten.
Vi spiste madpakken på toppen i læ af bygningen, hvor skiliften ender. Temperaturen oppe var noget koldere, end den, vi var startet ud i nede ved foden af fjeldet. Heldigvis går vi ikke ned på udstyr, og i rygsækken var der både varme sweatre, huer og handsker.
Planen var en rundtur på højfjeldet, men vejret ændrede sig, og det blev overskyet og koldt.
Turen ned var, som sagt, lidt hård ved knæ og hofter, men vi kom ned uden at falde eller glide i de løse sten. En tur i alt på ca. 7km kun, men absolut nogle drøje nogle af slagsen.
En skøn dag, først med sol, og nu, som forudsagt af YR, regnvejr.
Efterårsferie i Norge, kun fordi vi mødte Jens og Solveig ude på skiløjpen tilbage i april. Vi faldt i snak, og en halv time senere havde vi udvekslet mobilnumre og mails, og nu ca. seks måneder senere har vi lejet deres dejlige hytte i Hovden. Det er vi glade for! Hytten ligger ca 15 km syd for Hovden i en hyggeligt skovområde.
Søndagens vandretur blev på en 15km, op i fjeldet, hvor tågen hang tæt med kold blæst. Nede igen tog vi en lille omvej ned gennem skoven til et badested i elven. Lidt for koldt på denne årstid, men flot så det ud med tømmerbro.
Sidste dag i Svaneke, og jeg måtte lige have et brød med hjem til Lynge.
Vi var kommet tidligt op og havde tid til et visit i besøgshaven Fuglesang lige udenfor Svaneke.
Den ligner en hybenrose i en bismarkbolcheudgave.
Haven var beboet af påfugle, både farvede og hvide.
Havens tulipantræ stod i blomst.
Frokost i Rønne, på torvet hos shawarmavognen.
Åh, alle de stokroser, som klæder alle se gamle huse så godt. Tak for en dejlig uge; vi kommer meget gerne retur igen en anden gang.
I Almindingen hyldede man den skovfoged, som havde plantet skov i tiden 1800-36. Tak siger vi for en solbeskinnet grøn plet midt i skoven; lige til en frokost i det grønne.
Vi mødte en af kokkene fra Christianshøjkroen; han var i færd med at plukke skovsyre til dagens menuer. Jeg nøjedes med en spegepølseklemme med rugbrød fra Svaneke bageren.
Selvfølgelig skulle vi forbi Rytterknægten med udsigtstårn og vue ud over skoven. Her et indvendigt kik på et af vinduerne.
Først en stentrappe og herefter et jernskelet til toppen. Jeg skulle ikke nyde noget!
I stedet brugte jeg tiden på at betragte det fredede messingskilt midt på gulvet. 137 meter over havet!
Har man været på Rytterknægten, må man også i Ekkodalen. Smuk, smuk bøgeskov i bakket terræn.
I stedet for at følge de mange turister, tog vi vores eget spor og kom ud på toppen af klippen med kig ned i dalen. BS legede ekko og besvarede råbene nede fra dalen: “Hvad drikker Møller?” “TUBORG”, haha!
Der blev ugens sidste cykeltur på Bornholm. Ruten fra Aakirkeby ned gennem Almindingen, næsten ned til Rønne og retur til Aakirkeby gav 36 km til ferieregnskabet.
Vi tog bilen til Klemesker og videre på cykel herfra mod Vang. I Olsker stødte vi på første bornholmske fristelse, og denne gang var der bid: bornholmsk keramik! Det blev et askebæger fra Johgus keramikfabrik.
Her føler jeg mig hjemme! Vi tog madpakken nede i havnen i læ for vestenvinden. Her var de flotteste bølger og bølgesvulp ind over molen.
Og de gjorde vi så selvfølgelig ikke, selv om var nok granit i området!
Fra Vang fulgte vi kysten med en lille afstikker ned til Jons kapel.
Skilt nær Teglkås. Gad vist, om det skal tages som en advarsel? Nå, vi overlevede og kunne vende retur til bilen i Klemensker med 46 km tilbagelagte kilometre.
