Sol, sol igen!

Natten havde været kold med det flotteste stjernekig, og det frøs et par grader, da vi stod op og var klar til tur. Selvfølgelig var der ingen isskraber i bilen, men vi klarede den med paletkniven fra køkkenet.

Vi tænkte at flytte os lidt fra kendte områder og fandt på kortet et vandrespor vest for Hovden.

Sporet var dog ikke at finde, så i stedet fulgte vi en lille sti ud i det flotteste søområde. Søerne var forbundne med små elve, og det rislede og brusede rundt om os.

Ikke et øje, bortset fra os selv! Solen skinnede, himlen var blå, og det var bare et helt fantastisk område?

y

Udgivet i Fritid, Norge | Skriv en kommentar

Støvregn og ømme lårbasser

Vejret gav heldigvis et alibi for at holde hjemmedag og lade baller og lår komme sig ovenpå gårdagens strabadser.

Det har været småregn i dag, og vi blev hjemme i vores hood. Kiggede lidt på norske skihytter og prøvede, hvordan det er at eje en Tesla 😂

Udgivet i Ferie, Norge | Skriv en kommentar

Solskin på fjeldtoppene

Sol fra morgenstunden, så i dag var dagen, hvor vi skulle til tops på Store Nos, toppen af alpinanlægget.

Ruten op var hård ved benene, og det blev værre på nedturen. Stien var vasket fri for jord og grus efter heftigt regnvejr her på sensommeren, så nu var der dybe render og løse sten.

Vi spiste madpakken på toppen i læ af bygningen, hvor skiliften ender. Temperaturen oppe var noget koldere, end den, vi var startet ud i nede ved foden af fjeldet. Heldigvis går vi ikke ned på udstyr, og i rygsækken var der både varme sweatre, huer og handsker.

Planen var en rundtur på højfjeldet, men vejret ændrede sig, og det blev overskyet og koldt.

Turen ned var, som sagt, lidt hård ved knæ og hofter, men vi kom ned uden at falde eller glide i de løse sten. En tur i alt på ca. 7km kun, men absolut nogle drøje nogle af slagsen.

En skøn dag, først med sol, og nu, som forudsagt af YR, regnvejr.

Udgivet i Ferie, Norge | Skriv en kommentar

Hovden uge 42

Efterårsferie i Norge, kun fordi vi mødte Jens og Solveig ude på skiløjpen tilbage i april. Vi faldt i snak, og en halv time senere havde vi udvekslet mobilnumre og mails, og nu ca. seks måneder senere har vi lejet deres dejlige hytte i Hovden. Det er vi glade for! Hytten ligger ca 15 km syd for Hovden i en hyggeligt skovområde.

Søndagens vandretur blev på en 15km, op i fjeldet, hvor tågen hang tæt med kold blæst. Nede igen tog vi en lille omvej ned gennem skoven til et badested i elven. Lidt for koldt på denne årstid, men flot så det ud med tømmerbro.

Udgivet i Norge | Skriv en kommentar

Hæklet muslingesjal

  • 4 nøgler Supersoft fra Garngaragen, farve nougat.
  • Hæklenål nr 4.
  • Teknik: Muslingemønster, fundet på nettet.
  • Resultat: Smukt sjal til Iskra, som netop har haft teaterpremiere på Forestilling Jean D’Arc.

Udgivet i Håndarbejde, Hækling | 2 kommentarer